Hvordan er det at være dansk og arbejde i Sverige?

29 juni 2016

For en måned siden blev jeg præsenteret som den nye danske recruiter på MultiMind og med juli lige rundt om hjørnet, er det tid til en update. Hvordan er det at være dansk og arbejde i Sverige?

Som med alle forandringer i vores liv, krævede de første uger noget tilvænning. Nye rutiner, nye mennesker, nyt (fantastisk) job og en masse svensk i ørerne! Jeg tog mig selv i febrilsk kun at ville lytte til (ærlig talt, lidt pinlige kliché) danske sange på Spotify, mens jeg vænnede mig til det nye pendlerliv i det svenske. For ja, heroppe er hovedstaden noget større, så pt. er københavner-cykel-livsstilen lagt bag mig.

Den daglige friske luft og sindssyge med-cyklister på Nørrebrogade savnes, men det er nu meget rart at kunne læne sig tilbage i sædet efter en dag på jobbet. For her er udsigten værd at nyde. Der er masser af natur, store, grønne træer og søer, midt i byen, som gør Stockholm til en af de mest fantastiske storbyer, jeg har boet i. Den er kendt for at være byen med de tusind øer – og dét er ikke en underdrivelse. Her kan du bruge din weekender på at hike, sejle eller leje et SUP board!

I de foregående to år, har jeg haft muligheden for at besøge Stockholm hver måned, og det var derfor hverken sproget eller kulturen, der krævede den største tilvænning. Jeg gennemgik ikke det klassiske kulturchok, for i Skandinavien lever vi meget ens trods vores små kulturelle forskelle, som jeg synes gør det interessant at arbejde i Sverige. At  investere i en nordisk karriere giver mening, hvis man ikke vil flytte langt væk fra sine venner og familie. Her er gode samfunds – og arbejdsforhold og det er nemt at komme hjem. 5 timer i tog tager dig direkte til København og hvis du har travlt kan du nøjes med en times direkte flyvning!

Med erfaring som expat i Melbourne, studerende i London og arbejde med global mobilitet i København, var jeg ærligt talt forberedt på de udfordringer der ventede, når det kommer til at bygge et helt nyt liv op. Og det var faktisk dét, der var min største (positive) overraskelse. At flytte til Sverige føltes knap som så stor en oprykning fra det danske fædreland, som det gjorde at flytte Down Under og have en 10 timers tidsforskel. Jeg føler en kæmpe velkomst fra mine nordiske kollegaer og naboer – og dét gør det værd at fortsætte det professionelle eventyr i Stockholm!

...og i er HJERTENS velkomne til at følge med på Facebook, hvor jeg vil dele stillinger og gode tips til at arbejde i Norden og hvordan det går mig og mine kollegaer på MultiMind, hvor vi hver dag arbejder for at kunne tilbyde medarbejdere med internationale kompetencer og sprogkundskaber fantastiske stillinger, der kan kick-starte eller videreudvikle deres globale karrierer og gøre vores kunder endnu mere globalt konkurrencedygtige med deres unikke multikulturelle viden!

Vi hörs!

Tanja, Rekrutteringskonsulent

Direct: +46 8 21 67 42 |Mobil: +46 (0)708 15 27 99